21. Jun. 2017 - Færdselsuheld Med Fastklemte På Motorvejen Ved Kolding.

21. Jun. 2017 Kl. 11.50

Blev Trekantbrand St. Kolding kaldt til færdselsuheld med fastklemte på motorvejen ved Bramdrupdam (Afk. 63) i Kolding.

En lastbil (Blå) holdt stille i højre vognbane da den ikke kunne køre, en anden lastbil (Hvid) som også kørte på motorvejen i sydgående retning havde ikke set den holdende lastbil og kørte op bag i lastbilen med stor kraft.

Chaufføren fra den blå lastbilen stod bagved hans lastbil da den anden lastbil (Den hvide) kørte ind i den. Heldigvis stod chaufføren ude i siden, men han blev alligevel kastet ind imellem baghjulene på traileren, personer der kom løbende til uheldet, fik den "heldige" chauffør hjulpet ud og op på benene, han blev efterfølgende kørt til behandling på Kolding sygehus.

Redningsmandskabet arbejdede på at få den fastklemte chauffør ud af den hvide lastbil, og da han var frigjort, blev han også kørt til behandling på sygehuset.

Lægehelikopteren ankom også til stedet, og landede på motorvejen, men den lettede igen senere uden af få nogle personer med.

I den ene af lastbilerne var der en hund med, den slap fra uheldet uden en skramme.

Motorvejen var helt spærret i sydgående retning i flere timer, og uheldet skabte TOTAL trafik kaos, rygterne lød på et tidspunkt på at der var næsten 30 km kø, mange af de mindre indfaldsveje omkring Kolding blev hurtigt fyldt med bilister der forsøgte at finde alternative ruter uden om uheldet, dette skabte også lange køer på de mindre veje.

Ifølge meldingerne skulle der være ryddet op på stedet, og trafikken ruller stille igen, der er dog lidt problemer med et stort hul i motorvejen på stedet.

Der går nok stadig noget tid, inden alt igen er "normalt"

Onsdag, 21. juni 2017