18. Jun. 2017 - Færdselsuheld Med Fastklemte På Koldingvej Ved Vester Nebel.

18. Jun. 2017 kl. 15.36

Blev Trekantbrand St. Kolding kaldt til færdselsuheld med fastklemte på Koldingvej ved Vester Nebel, der ligger imellem Kolding og Egtved.

En mand kørte i sin traktor af Koldingvej og skulle svinge til venstre ind på en grusvej.

Bag ved traktoren kørte en bil med nogle unge mennesker, de opdagede for sent at traktoren tog farten af og blinkede til venstre.
Personbilen forsøgte af undvige traktoren, men ramte den på baghjulet hvorefter traktoren væltede om på siden.

Brandfolkene blev sammen med indsatslederen og politiet, 4 ambulancer samt lægebilen sendt til stedet.

Da redningsmandskabet havde fået stabiliseret føreren af traktoren blev han taget ud af traktoren og op på en båre, han blev efterfølgende kørt til behandling på Kolding sygehus. 2 personer fra bilen blev også kørt til tjek på sygehuset.

Koldingvej var spærret imens redningsarbejdet stod på, uheldet skabte en del opmærksomhed, og en del mennesker kom og kiggede.

Søndag, 18. juni 2017