27. Nov. 2018 - Bilbrand På Bølling Skovvej I Jordrup.

27. Nov. 2018

Tirsdag eftermiddag, klokken 14.01, indløb der alarm til Trekantbrand om en bilbrand på Bølling Skovvej i Jordrup.

Brandmandskab fra stationerne i Lunderskov og Kolding blev straks sendt afsted.

Ejeren havde forinden selv prøvet at slukke branden men måtte opgive.

Bilen udbrændte, og da den holdt parkeret i umiddelbar nærhed af huset , var varmepåvirkningen så stor at et par ruder i huset sprang.

Brandmændene fik hurtigt branden under kontrol inden der skete yderligere skade.

Tirsdag, 27. november 2018