26. Sep. 2017 - Alvorligt Færdselsuheld Med Fastklemte På Skamlingvejen I Kolding.

26. Sep. 2017 Kl. 15.52

Blev Trekantbrand St. Kolding og St. Tyrstrup kaldt til et alvorligt færdselsuheld med fastklemte på Skamlingvejen i Kolding.

2 personbiler var stødt frontalt sammen og 2 personer blev fastklemt ved sammenstødet.

Brandvæsnet blev sammen med 2 ambulancer og lægebilen kaldt til stedet, også politiet og en bilinspektør blev kaldt til uheldet.

St. Kolding sendte 2 autosprøjter til stedet, og St. Tyrstrup kom med deres redningsvogn.

Den røde bil blev ført af en ung mand, da redningsmandskabet havde fået ham frigjort fra bilen, blev han med politieskorte kørt til behandling på sygehuset.

Den grå/mørke bil blev ført af en kvinde, da redningsmandskabet havde fået hende frigjort fra den smadret bil, blev hun med udrykning kørt til behandling på sygehuset.

Skamlingvejen var helt spærret imens redningsarbejdet og bilinspektøren arbejdede på stedet.

 

Tirsdag, 26. september 2017